Begivenheder

På Femø er fællesskabet omdrejningspunktet for et aktivt øliv.
Året igennem byder øen på et væld af aktiviteter og arrangementer for både fastboende, sommerhusejere og besøgende. Fra børnenes hyggelige juletræsfest og lokale sportsarrangementer til koncerter, kulturoplevelser og den traditionsrige Femø Jazz Festival – der er altid noget at samles om på øen.
Uanset årstid er der gode muligheder for at opleve Femøs særlige stemning og stærke fællesskab.

Femø Klassisk

Femø Klassic byder på stemningsfulde, gratis sommerkoncerter i den smukke Femø Kirke. Oplev klassiske musikere i intime rammer, hvor høj kunstnerisk kvalitet møder øens særlige ro og nærvær. En unik musikoplevelse for både øboere og gæster.

Havnefest

Den årlige Havnefest er et af sommerens store samlingspunkter på Femø. Her mødes øboere og gæster til en hyggelig dag med musik, god mad, aktiviteter og maritim stemning, hvor fællesskab og traditioner er i centrum.

Fastelavn

Den årlige fastelavnsfest på Femø Kro er en kær tradition, hvor børn og voksne samles til tøndeslagning, udklædning og hyggeligt samvær. En festlig vinterdag, der styrker fællesskabet og bringer generationer sammen.

Juletræsfest

Børnes juletræsfest afholdes 5. juledag på Femø kro. Stort juletræ, dans om træet, godteposer og gratis sodavand til børnene. Da børnene jo altid har været søde i det forgange år, så forventer vi naturligvis at julemanden kommer forbi. Hver år en fest som får stjerner til at lyse børneøjne – alle børn og pårørende er velkommen.