Femø frugt

Femø er en gammel frugt ø – tidligere med store æbleplantager og salg ved de gamle æbleskuder i Københavns kanaler. Nu er der kun få af de gamle plantager tilbage – til gengæld byder øen på offentlige frugttræer som man frit kan plukke af.
Husk venligst undlade plukning i private haver uden tilladelse.

Pærer

Pære Allé på Femø er et stykke af den historiske Kongevejen, som er kendt for sine to smukke rækker af pæretræer.
Alléen fungerer i dag som en hyggelig seværdighed og et levn fra den tid, hvor øen var præget af omfattende frugtplantager.

Blommer

Blommetræer omkranser Femø Vandværkets boring ved Bakkegården for enden af Madsens Vænge. Blommerne er til fri benyttelse -men da vandværkets boring er beliggende på området beder vi om at der vises hensyn og ikke efterlades affald

Æbler

Femø har ca 160 æbletrær som alle er øens fælles trær.
Æblesorterne er nøje udvalgt, så der både er nye og gamle sorter, herunder Femøs særlige sort: Femø Reinette. Der er både tidlige spiseæbler, nogle der egner sig godt til most og æbler med god holdbarhed.