Foreninger
Selvom Femø er en lille ø, er fællesskabet stort. Øen har et bredt og aktivt foreningsliv, hvor engagerede frivillige skaber aktiviteter, arrangementer og mødesteder året rundt. Her er der plads til både traditioner og nye idéer, og foreningerne spiller en vigtig rolle i at styrke sammenholdet og skabe liv på øen.
Lokalhistorisk arkiv
På Femø Lokalhistoriske Arkiv kan du finde mange spændende historier. Vi har en omfattende samling af original-arkivalier, fotografier, film, kort, kirkebøger mm., som belyser øens historie og udvikling.
Interessere du dig for slægtsforskning, lokalhistorie, erhvervshistorie eller en helt fjerde ting, så besøg arkivet. Vi hjælper dig med at finde de informationer, som du søger.
Arkivet kan besøges efter aftale tlf. 4097
3640 eller email: info@femoearkiv.dk
Lille Strandgård grundejerforening
Grundejerforeningen Lille Strandgård Femø, blev stiftet 11 år efter at området blev udstykket til sommerhusområdet Lille Strandgård, nemlig i 1977. Foreningen er upolitisk og tæller 76 parceller, der hver har en stemme på den årlige generalforsamling.
Sommerhusområdet ligger på østsiden af øen ned mod en dejlig børnevenlig badestrand med egen badebro.
Femø Kultur- og læsekreds
Femø Kultur- og læsekreds startede som en læseklub i 2007 og har siden udviklet sig til en kulturkreds med mange forskellige typer af kulturelle arrangementer, forfatterbesøg på Femø, fælles ture til biograf, teater, udstillinger og foredrag.
I Læsekredsen læser vi ca. 10 bøger om året. Vi læser alt mellem himmel og jord, dog mest romaner.
Alle er velkomne både i læsekredsen og til de kulturelle arrangementer.
Kontaktperson: Inge-Lise Bisted 2192 0276
Juletraeskommiteen
Juletræskomiteen arrangerer Børnenes juletræsfest 5. juledag.
Det er en årlig tradition, som går helt tilbage til 1911.
Kontakt: Louise Povlsen 2328 3230